Ja, bedre sent end aldrig. Her er så en lille beretning om min første tur på vores kære Lappedykker.
Den torsdag vi skulle af sted, var jeg noget spændt. Tanker om hvorvidt jeg havde fået alt det nødvendige med eller ej, var nok det der fyldte mit hoved mest, sammen med de forventninger jeg havde til turen. Vi skulle selvfølgelig have alt det nødvendige ombord på Lappen. En proces, hvor jeg følte mig mere i vejen end til gavn, hvilket jeg sikkert også var, da jeg ikke vidste hvor meget eller lidt der skulle med. Men heldigvis vidste de andre det, så vi kom vel af sted.
Turen ud af Limfjorden startede fint, hvor jeg skulle være ”kaffevagt” for Allan, mens de andre sov. Godt klaret af mig; jeg faldt i søvn. Heldig for Allan, for så snakkede jeg da ikke så længe.
Næste morgen fik jeg mit første dyk fra Lappen. Uh, at vælte ud over rælingen. Det kræver altså noget tilvænning, men fedt nok med det adrenalin-sus man får de første gange. Mine forventninger til dette dyk på Videovraget var ca. lig nul. Dette fordi der var en tyk, grøn grød på vandet, så havde regnet med omkring en halv meters sigte. Men jeg blev positivt overrasket. Sigten var fantastisk og der var masser af liv. Det skal her tilføjes, at se masser af liv er i mine øjne mere interessant end vraget selv, sorry boys. Senere denne dag fik vi et dyk på Fløjtevraget. Et dyk der var mindst ligeså vellykket som det første. Jeg kan allerede her tilføje, at vi lørdag dykkede M-403 og sneglehus vraget, og søndag sluttede vi af på U-251. Disse tre dyk havde flere fælles faktorer med de første to: Utrolig god sigte, masser af liv, kort sagt fantastiske. Bortset fra en lille detalje. Brandmænd i millionvis. Sådan føltes det i hvert fald for mig. Men jeg kom selvfølgelig også, på trods af min stupide frygt for dem, op at slås med ca. ¾ del af dem. Og de vandt vist.
Jeg fandt det yderst dejligt, at hver gang jeg var færdig med et dyk, så var det så ufattelig nemt at komme op igen. Ren nydelse. Men jeg er blevet fortalt, at jeg bare var heldig, helt at slippe for bølger. Bølger ville måske have givet mig en helt anden mening om den sag.
Som langt de fleste nok kan regne ud, lagde vi til på Anholt for natten, begge aftener. Her havde vi rigtig hygge om aftenen, med god mad og hvad der sig der hører til. Dog måtte klare os uden en tur på den berygtede ”Molevitten”. Denne var nemlig lukket, til stor ægrelse for en debutant som jeg, der hørt mangen en historie om dette berømte (eller berygtede?) sted.
Efter søndagens dyk på U-251 gik turen tilbage mod Aalborg i ro og mag, og da jeg nåede hjem, var jeg godt træt, oven på den nye oplevelse jeg havde fået med mig.
Grundet min manglende selvdisciplin til at få skrevet dette indlæg, kan jeg desværre ikke huske alle de sjove små episoder, men jeg husker turen som en god oplevelse, der har givet mig lyst til flere ture med Lappen.
Skrevet af Pernille