Aalborg Sportsdykkerklub

Sommerferie uge 30

Deltagerer: Carsten Schultz (Skipper), Karsten Thygesen (2. skipper), Lars Frostholm, Steen Pscyho, Steen Nielsen, Jan og Per Klitgaard.

Søndag

Så kom dagen endelig, hvor vi skulle afsted på årets sommerferietur - turen var oprindeligt planlagt til at vi skulle afsted fredag aften, men da flere havde aftaler i løbet af weekenden blev afgang udskudt til søndag aften. Vi mødtes i klubben sidst på eftermiddagen og både humøret og vejret var fint. Vi fik stille og roligt pakket kutteren og rent faktisk, så huskede vi det hele.

Vi gik gennem broerne og lagde til ved Seaport og fik lige arrangeret lidt hurtig aftensmad i form af en pizza. Karsten fik også lige et kort havnedyk for at prøve sit nye dobbeltsæt - og fik straks konstateret, at tørdragten var mere i kategorien semidry...

Da vi var ved at være klar, så gik vi lige så stille afsted og nød den stille aften ud gennem fjorden. Ude ved Hals var de fleste gået til køjs og Carsten tog første vagt bag roret. Turen over kattegat gik uden problemer og stort set uden at se andre skibe så det var jævnt stille og kedeligt. Ved 3-tiden skiftede vi skipper og Karsten tog den det sidste stykke til vraget.

Mandag

Omkring ved 7-tiden om morgenen stod folk op og Sneglehusvraget dukkede op på ekkoloddet. Vi fik kastet hunden og Karsten og Steen gik ned for at binde på og resten af dykkenede forløb fint. Sigten var rimelig og vandet var omkring 21 grader i overfladen, men desværre kun 6-7 grader på bunden. Der var ikke voldsom mange fisk på Sneglehuset, så dykkende gav ikke anledning til at ændre aftenens menu. Alle havde et fint dyk, og det var rart at starte med et vrag der ikke lå alt for dybt så vi alle lige kunne skylle rusten af og få checket grej.

Allerede ved 11 tiden af vi færdige og gik efter vores næste mål, Dagmar. Efter lidt sejlads kom vi til Dagmar, men desværre havde en eller anden fisker sat et bundtov lige på tværs af vraget (eller det troede vi ihvertfald på det tidspunkt), så vi blev enige om, at vi ikke ville ned og rode i fiskenet og lagde derfor kursen om, så vi gik efter Hannover istedet. Efter endnu lidt sejlads kom vi til Hannover og fik kastet hunden. Igen blev Karsten og Steen sendt ned for at binde på, men det viste sig dels, at vi havde skudt ved siden af og dels, at sigten var tæt på nul, så efter at have ledt lidt efter vraget, så gik vi op igen.

På det tidspunkt var alle (specielt dem der havde sejlet om natten ved at være trætte, så vi besluttede at tage et godt ryk og gå direkte til Halmstad istedet for tilbage til Anholt, som var den oprindelige plan. Vejret var fint med høj solskin og næsten vindstille, så vi nød turen ind til Halmstad og kom forholdsvis tidlig i havn.

Tirsdag

Ja, sikke en dag... Fuld af optimisme og med Karsten's sædvanlige (nogle vil sige irriterende) entusiasme, så gik vi afsted kl. 07:00 fra Halmstad og ud mod vrag. Desværre var det blæst lidt op og allerede Kl. 08:30, hvor vi var kommet ca ud til Fyrret, så besluttede vi, at bølgerne var en tak for høje til, at vi kunne dykke i dette på forsvarlig vis, så lidt skuffede, så vendte vi skuden og sejlede tilbage mod Halmstad. Efter en god times sejlads, hvor vi nu var inde ved indsejlingen til Halmstad, så fik vi en vejrudsigt fra vores udsending i Norge, Jostein. Vejrudsigten sagde, at blæsten ville lægge sig ved middagstid, så endnu en gang vendte vi skuden og gik mod vrag. Denne gang sejlede vi en del længere ud og efterhånden gik sandheden stille og roligt op for os og vi måtte se i øjnene, at vinden ikke havde tænkt at at flove som den ellers havde lovet, så endnu en gang vendte vi skuden og gik tilbage mod Halmstad. Nu havde vi snart sejlet i 5 timer og nu kunne det være nok, så ved middagstid kom vi tilbage til Halmstad og lagde til. Vejret var nu stadig en smule blæsende, men ellers rigtig dejligt, så vi gik en tur op i Halmstad by og så lidt på mennesker (well - nok mest på mennesker af hunkøn :-). Schultz manglede shampoo, så alle 7 måtte en tur i supermarked og det endte med, at vi fik købt en hulens masse slik og en dunk shampoo. Derefter gik vi rundt i byen og guffede slik og så nye dele af Halmstad, hvor vi ikke havde været før - blandet andet et par torve og en tur ned i parken langs fjorden - Halmstad er nu en køn og tiltalende by! Efter en fadøl mødtes vi på kutteren igen og vi fik fat i koden til toiletterne og stille og roligt kom alle vist under bruseren en tur. Der var ikke rigtig nogen der var særlig sultne (efter alt for meget slik) og heller ikke nogen, der gad at lave aftensmad, så vi besluttede at spise et sted i byen og ny badede og velduftende (sidste gang på turen) gik vi alle op i byen igen - på grund af det dejlige vejr var alle restauranter proppet til bristepunktet, så det tog lidt tid at finde det rigtige sted med en passende udsigt, men det lykkedes til sidst og vi fik en god burger og et godt glas øl. Klokken var nu blevet mange, og som sædvanlig ville vi tidlig afsted næste morgen, så alle gik tidlig i seng.

Onsdag

Kl. 7 var der afgang igen. Idag var vejret bedre men der var blevet en smule tåget. Det afholdt os selvfølgelig ikke fra at komme afsted, så med radaren tændt blev kursen sat mod Kronprinz Wilhelm. Selvom det nok ikke var strengt påkrævet, så holdt Steen udkig fra stævnen i tågen.

Undervejs fik vi standard morgenmad, hvilket vil sige Frostholms specielle æg, bacon og pølser som er et sundt og nærende måltid for voksne der stadig vokser. Faktisk, så går der op til flere timer før man er sulten igen...

Da vi nærmede os vraget blev hunden gjort klar og vi gik mod positionen. Det viste sig desværre, at vraget ikke lå på den position vi havde, og vi ledte mapperne igennem for andre positioner. Efter lidt roden rundt uden at se andet end flad sandbund på ekkoloddet, så dukkede endnu et dykkerskib op i horisonten - det var Marsvinet II fra Middelfart og vi kaldte dem over radioen. De mente, at de havde en præcise position, så vi rykkede lidt ud af området og lod dem komme til - men de brugte også en del tid på at søge men til sidst, så lykkedes det. Marsvinet kastede en bøje på vraget og vi aftalte, at vi kunne gå ned af deres bundtorv så efter at de havde været nede og havde bekræftet, at bøjen lå på vraget, så gik vi igang med at dykke på vraget. Alle fik nogle gode dyk og vi fik redet Middelfart folkenes dag ved at låne dem vores Nitrox dekanteringsslange. Efter endt dykning sagde vi pænt farvel og gik nu mod Dagmar, i håb om, at nettet var taget af igen. Efter lidt sejlads kom vi frem og kunne nu se, at det net, der havde skræmt os væk et par dage forinden, egentlig ikke stod hen over vraget men lidt ved siden af, så vi gjorde klar og vi smidt hunden på vraget. Dagmar bød på et godt dyk og vi så blandt andet et dødt marsvin på ca. 160-170cm længde. Den var tilsyneladende død af alderdom og viste ingen tegn på fysiske skader.

Vores kære medlemmer fra Løgstør var ikke helt med på procedurerne ombord, så Per bandt jordbærret af bundtorvet mens vi var bundet på. Den snarrådige Steen korrigerede fejlen ved at binde jordbærret på igen, men på den forkerte siden af gelænderet så det ville være umuligt at smide det ud igen. Efter lidt obligatorisk mobning og afpresning af en øl-staf, så kom de på et knob-og-stik opfriskningskursus. I indløbet til Halmstad fik vi tændt op i grillen så den kunne være klar så snart vi var inde - forhåbentlig var der ikke nogen, der mistolkede faresignalet med brug af åben ild om bord - men hvad gør man ikke, når man sejler rundt med 7 meget sultne dykkere... Aftensmaden blev lidt sen og dagen blev afsluttet med en kop dykkerkaffe blendet af vores specialblender, Frosty.

Torsdag

Denne morgen bød på perfekt vejr - blå himmel, sol og vindstille. Humøret var i top og alt tydede på en rigtig god dag. Kl. 7 kastede vi trosserne og gik ud gennem Halmstad kanalen og satte kursen mod Ostmark. Havet var spejlblankt. Ved 10-tiden kom vi til Ostmark og fik kastet hunden på vraget og alt gik efter planen. Vi fik et rigtig godt dyk med kanoner og granater, men efter første dyk var der en del diskussion om, hvor kanonerne var og en masse detaljer, som de fleste havde overset. Da vejret var som det var, så besluttede vi at tage endnu et dyk på Ostmark og blev derfor liggende på det spejlblanke vand. Der gik ikke længe for Marsvinet II kom igen og de bandt deres lille båd til vores og vi fik hyggesnakket en del med dem. Overfladetiden mellem de to dyk blev brugt på badning i det varme og stille vand.

Temperaturen i luften er nok små 30 grader, overfladen omkring 21 grader og bunden omkring 6 grader, så hvis man vil have en kold øl, så er det jo oplagt at sænke dem ned i "køleskabet". Dette fixer Schultz lige, men når man sænker øl ned i et net, så er det en rigtig god ide at lukke nettet først - en uåbnet dåseøl har nemlig svag positiv opdrift og hvis nettet ikke er lukket, så vil de søge mod overfladen. Så lige pludselig går det op for os alle, at der popper øl op af havet. Steen tager finner og maske på og kaster sig ud i en redningsaktion af heltestørrelse og får samlet de fleste øl ind igen - faktisk ikke mindre end 22 ud af 24.

Da vi havde gæster ombord, så fik vi lige chancen til at få taget det obligatoriske gruppebillede - både af den ene og den anden slags. Ellers gik tiden med at bade og vejret var helt fantastisk. Selv bundtorvet hang slap ned og der var praktisk talt ingen strøm eller bølger overhovedet.

Andet dyk på Ostmark gik også fint for alle (undtagen Schultz der sprang i uden bly, hvilket så udløste dagens anden ølstraf for ham), og denne gang fik alle vist set både kanoner og granater og blev enige om, hvad der var stævn og hvad der var agter. Fantastisk dyk. Efter endt dykning hev vi hunden op og sagde farvel til Marsvinet og satte kursen mod Anholt - der var nogle timers sejlads, men vejret var så godt, at alle - incl. begge skippere - lå på bakken og solede sig og nød turen.

Da vi var knap 3 timer fra Anholt gik det op for os, at Per havde lidt ond i albuen, hvilket kan være et tegn på dykkersyge, så selvfølgelig gav vi ham straks rent ilt and indånde, som kan hjælpe med til at vaske nitrogenen hurtigere ud af blodet og iøvrigt ikke kan skade, hvis det ikke er dykkersyge. Efter lidt tid viste det sig desværre, at hans situation ikke blev væsentlig bedre, og kl. 19:30 tog vi telefonisk, og senere radio, kontakt til SOK og fik snakket med en dykkerlæge. Hendes vurdering var, at der kunne være tale om dykkersyge og hun ville derfor ikke tage nogen chancer og ville have ham ind på traumacenteret hurtigst muligt - på det tidspunkt havde vi mellem 1.5 og 2 timers sejlads til Anholt, og det var for lang tid efter hendes vurdering, så inden vi så os om, så var der bestilt en helikopter til at samle ham op. Klokken var nu 20:00. På dette tidspunkt begyndte alvoren at gå op for os for alvor, og stemningen ombord blev koncentreret og seriøs og alle bidrog med at få tingene til at glide bedst muligt.

Der var tvivl om, hvor vidt Per skulle hentes fra kutteren eller fra vores gummibåd, så vi gjorde begge dele klar ved at sætte gummibåden i vandet og rydde kutteren for alle løse dele - alle blev også beordret i redningsvester for en sikkerhedsskyld. Alles humør (incl. Pers) var stadig rigtig godt men der var selvfølgelig meget spænding i luften. Der blev diskuteret livligt, hvordan mon de ville hejse ham op, og hvordan vi kunne forberede os bedst muligt. Karsten tog ansvar for kutteren og radiokontakt til helikopteren og Schultz to ansvar for aktiviteterne på dækket og så forløb tingene temmeligt hurtigt. Allerede 20 minutter efter at helikopteren var bestilt, så kunne vi se den komme tordnende med kurs direkte mod os - jeg tror, at alle lige sank en ekstra gang ved dette syn. Den fløj hen over hovdet på og i lav højde og vendte om bag os og kom op på siden. Larmen var utrolig og verbal kommunikation om bord blev meget svær. Helikopteren piskede vandet op, men alligevel var der sindsro og koncentration ombord. Efter at have studeret kutteren og gummibåden fra luften, så meddelte helikopteren, at de ville bjærge ham fra dækket da gummibåden var for lille til at kunne bruges - den ville sandsynligvis kæntre under helikopterent turbulens. Vi blev beordret til holde en fast kurs op mod bølgerne og i lav fart og så blev der sænket et torv ned på agterdækket i bagbordsside (der hvor gummibåden normalt står). Torvet skulle vi holde i hånden og måtte ikke bindes fast under nogen omstændigheder. Kort efter blev der sænket en reder ned og i løbet af få sekunder stod han sikkert på dækket og fik spændt en sele om Per. Efter et tegn til helikopteren blev både rederen og Per hejst op og kom ombord. Derefter blev der sænket et andet torv bed med en brandmandshage, så vi kunne hejse Per's taske op, så han havde lidt personlige ejendele til turen til København. Tasken blev hejst op, og derefter hejste de styrelinen op, lukkede døren og satte kurs mod rigshospitalet. Klokken var nu 20:45.

Efter lige at få ro på situationen igen, så satte vi atter kurs mod Anholt og allerede kl. 21:30 blev vi kaldt op af SOK igen, og de ville informere os om, at Per nu var på rigshospitalet og at hans tilstand var uændret. Dagen efter fik vi at vide, at Per havde været i trykkammer til Kl. 06:00 om morgenen og nu var indlagt til observation - han blev udskrevet lørdag formiddag og slipper forhåbentlig uden varige men, men skal til kontrolundersøgelse igen om et par måneder.

Da vi ankom til Anholt kunne vi se, at havnen var proppet til bristepunktet med lystbåde og der var ikke 5 meter ledig havnekant. Vi fik øje på "Dynnamitåge" som lå uden på en kæmpe motorbåd i flere millioner kroners klassen, så vi besluttede at ligge til på siden af Dynnamitåge - dette skete meget meget forsigtigt, for selvom motorbåden var kæmpe stor, så er det jo blot en yugurtbæger. Først da vi fik bandt på Dynnamitåge gid det op for mig, at det ikke var Dynnamitåge, men derimod Told og Skat's "Høgen", som vi lå ved - tolderne kom ud og hilste på og var et par rigtig flinke fyre der lige fik en dåseøl at gå i seng på. De havde fuldt vores redningsaktion på havet og havde faktisk ligget tæt på, hvis det skulle vise sig, at vi havde brug for hjælp. Det er rart, som alle hjælper til, når der er problemer til havs. Da motoren blev slukket og roen bredte sig, så fik vi tændt op i grillen og fik lidt hurtig aftensmad og der blev enighed om en hurtig godnatøl på Mollivitten. Der blev lige indskærpet, at vi sejler næste morgen kl. 7 (ikke mindst fordi vi lå, hvor færgen skulle vende og den gik kl. 8) uanset folks tilstand. Efter en enkelt øl delte selskabet sig i to lige store grupper, og nogle gik til køjs mens andre menete de kunne klare en enkelt øl mere - eller to...

Fredag

Da klokken nærmede sig 7 sendte vi en Steen afsted til købmanden efter brød, og så smed vi ellers trosserne til Høgen og sejlede stille og roligt ud af Anholt havn. Vi fik den traditionelle morgenmad ala Frost, og humøret (blandt de 3 vågne) var højt og kursen var sat mod U251 ubåden. Der var godt 3 timers sejlads derud, og vejret vart knap så godt som dagen før, så det gyngede lidt, hvilket nok ikke var behageligt for de 3 der ikke var stået op endnu... Da vi kom ud til U251 kom der liv i resten af besætningen, men der var kun 3 der ville og kunne dykke, så vi gjorde os klar og fik et fantastisk dyk. Allerede på ca. 16 meters dybde kunne man se det meste af ubåden og under hele dykket var der fantastisk sigt og meget lys - ubåden plejer ellers altid at være sort som natten. Det var et fantastisk dyk, og det var spændende for en gangs skyld at få et ordentlig dyk på ubåden hvor alle detaljer ved roret, skruen, kanonen, tårnet og det hele kunne nydes. Der var også kommet et stort hul ned til dens indre, men da tiden var ved at løbe fra os, så blev det ikke lige den dag, at vi fik udforsket det indre - men forhåbentlig næste gang... Vel oppe på dækket igen var der bred misundelse på vores gode dyk, men det er jo prisen for en glad aften på Anholt.

Egentlig var planen nu, at vi ville sejle til Grenå og sætte Schultz af (skulle til bryllup), men da vi jo mistede en mand dagen før og nu er nede på 5 mand og kun een skipper samt det faktum, at vi var ved at løbe tør for diesel og skulle tanke før vi kunne komme videre, så besluttede vi at stoppe mens legen var god og gå direkte til Aalborg istedet. Det var en lang sejltur, men vi anløb Aalborg så vi kunne komme gennem broerne kl. 20:50 og var i havn ved klubhuset kort efter. Derefter var der aflæsning, rengøring etc, og dermed sluttede en begivenhedsrig tur der havde budt på suveræn gode dyk på alle de store krigere, men desværre også på et uheld der kostede en tur i tryktanken.

Karsten Thygesen