Aalborg Sportsdykkerklub

Sommerferie uge 29

Traditionen tro har vi vores sommerferieture midt i, ja, sommerferien. I år var der planlagt ture i uge 29 og uge 30. Desværre var vejret den alt-bestemmende faktor på både uge 29 og uge 30, men det skal hvert fald ikke forhindre hverken dykning eller masser af godt selskab og hygge ombord på det gode skib Lappedykkeren III.

Turen i uge 29 startede med at være planlagt til at gå op langs den svenske kyst og kigge på nogle vrag og positioner som vi havde fået fra Åge, dog blev det ændret som du kan læse i resten af referatet.

Fredag 13/7

Der var aftalt mødetid fredag sidst på eftermiddagen hvor vi skulle få pakket kutteren og udstyret til årets togter. Der blev sendt et hold i byen for at få handlet; Dejligt at Netto butikken ved Scala har respekt for ASK, de åbnede en hel kasse til kun at betjene os, vi havde ganske vidst også to fyldte indkøbsvogne så det tog jo sin tid. Vanen tro blev kutteren lagt om på den rigtige side af broerne hvor en middag bestående af pizza fra KN blev indtaget. Humøret var højt mens vejrudsigten var sådan lidt La-La. Det var meningen at Jostein skulle komme og stå på her, men grundet noget med en færge og en havnemole eller lign. så blev dette ændret. Men vi ventede til kl. var passende og sejlede så afsted mod Anholt.

Lørdag 14/7

Skipper havde lagt kursen mod Blenda hvor vi skulle starte stille og roligt ud og få banket rusten af udstyret og dragten. Kl. meget tidligt om morgenen lå kutteren lige på positionen og hunden var kastet. Første hold var i vandet omkring kl. 7. Vi fik 2 gode dyk hvorefter kursen lagt til Anholt havn, vi havde fra meget pålidelige kilder fået info om at Frede Fup og de Ustandselige spillede på Molevitten, det kan man jo ikke gå glip af, desuden kan man vist ikke sejle fra Aalborg uden at komme til Anholt. Vel i havn blev aftensmaden startet op og humøret var stadig højt. Jostein var endnu ikke kommet, men efterretninger lød på at han ville komme søndag. Aftenen og natten blev behørigt tilbragt på Molevitten hvor fadbamserne var kolde, drinksne var nok og stemningen helt i top, det forlød sig at det skulle blæse op søndag, så hvorfor ikke ofre hele besætningen til den store vindgud.

Søndag 15/7

Op ad formiddagen vågnede folket stille og roligt... det blæse da lidt, meen måske ikke så meget som vejrudsigten havde lovet, anyways der var ikke nogen på kutteren der var istand til at dykke alligevel, så hvorfor ikke nyde livet. Det blev gjort så rigeligt med bla. en gåtur op til byen, en lille fraktion var oppe og næsten klappe radaren mens andre åbenbart var i træning til Tour De Doping... der var hvert fald cykler der farede omkring. Et par besætningsmedlemmer blev sejlet om på stranden med en spand drikkevarer, solen tog dog hårdt på dem. Over middag viste det sig at vindgeneratoren (OK, andre kalder det en vindmølle) på Anholt var brændt sammen, den stoppede hvert fald helt med at virke og stod stille i mange timer. Der gik lidt snak om at det nok ikke gik i bogen som den mest blæsende indblæsningsdag Lappen har oplevet, men hvad, besætningen havde jo også ofret sig godt og grundigt aftenen før. Vores store norske besætningsmedlem (Jostein) havde stadig ikke fået meldt sin ankomst til landet, Colorline havde vist lidt rod i billetterne, men det forlød sig at han nu kunne komme mandag istedet. Da vejrudsigten lød OK var planen at mandag skulle vi ud at dykke igen, så vi fik fortalt ham at han blot skulle tage færgen over til Anholt og vente på at kutteren kom ind, enkelte var på molevitten for lige at se om den stadig fungerede.

Mandag 16/7

Med vejrudsigten der lovede fint vejr, fik vi stukket en kurs mod M-403 da vejret var perfekt til denne. Vel fremme til vraget og et fint skud, viste det sig at der var meget meget mørkt på bunden, så det var fuldstændig umuligt at få bundet på, så Thomas og Louise lod hund være hund og vendte tilbage til overfladen med de triste nyheder, men sådan er livet. Når det var skidt på M403 var det nok også skidt på Ubåden, så La Somme blev udset som værende næste destination. Vel fremme blev dykkene også udført fint og der var også handlet til en omgang fiskefrikadeller. Vi fik kontakt til Karsten Thygesen for at høre hvordan vejret ville arte sig de næste dage, både i Danmark og i Sverige, deprimerende var det at vinden ville være kraftig så længe som udsigten kunne vise, så turen langs svenskekysten blev aflyst. Planen var nu at stikke sydpå mod Langeland, da der her næsten altid vil være læ for store bølger. Med den nye plan var det ikke længere smart at vende tilbage til Anholt så vi forsøgte at få kontakt til Jostein for at få ham til at lade være med at tage færgen til Anholt men istedet komme til Grenå hvor vi ville samle ham op. Efter lidt kommunikationsvanskeligheder lykkedes det at overbringe de nye "ordre".

Kursen var sat til Grenå men nu hvor vejret var fint så skulle et vrag mere lige besøges, det blev Topsy der fik æren, hvor de fleste var i vandet. Dernæst var kursen sat mod Grenå og undervejs blev de handlede fisk konverteret til en yderst delikat omgang fiskefrikadeller. Vel ankommet til Grenå gik der ikke lang tid før Josteins lettere medtagede Toyota kom fræsende med Allan bag rattet, endelig var besætningen fuldtallig. Hvorfor Allan var med stod vi dog lidt uforstående overfor... det ville være nemmere bare at skyde den stakkels Toyota :-) Men nu hvor Allan var kørt helt herned var det jo ikke smart at aflive den, men inden han igen drog nordpå skulle han lige bydes på en frikadellemad eller 3.

Efter Grenå var der mange teorier for hvad der ville være bedst. Med tiden i tankerne og passagen syd for Samsø ville det være smartest at vente til der var lyst før vi drog ned til Fyn, så Ballen havn var næste destination. En rigtig fin sejltur derned endte desværre med at Ballen havn var fuldstændig helt fyldt op af alle mulige yougurtbægre og lign, Lappen kunne hvert fald ikke klemmes ind nogen steder, noget med der måske var noget samsø festival der tiltrak en masse både, så planen måtte laves om. Den nye kurs blev sat mod Kerteminde.

Tirsdag 17/7

Meget tidligt om morgenen (nogle ville kalde det midt nat) ankom vi til Kerteminde, vi fik udset os en plads hvor vi kunne parkere kutteren for natten, og så var det ellers til køjs. Da alle igen fik øjne var der dog en del vind, men med den sydvestlige vindretning burde det ikke genere os så meget, så efter der blev lavet noget indhandling i Kerteminde, drog vi atter ud for at se om vi kunne finde noget at dykke på. Vragguiden havde vist os at der skulle ligge noget lidt nord for Kerteminde, dels en stor kuldamper ved navn Wawe, og dels et fly af en slags, så kursen blev lagt mod Wawe. Vi fik et perfekt skud af vraget så humøret var i top, godt nok var der en del strøm i området, men hvad, vi havde fundet et "nyt" vrag. Lars og Thomas kom i udstyr og plaskede afsted. Der skulle hives noget på vej ned af torvet, men på vraget var strømmen næsten væk. Desværre var sigten fuldstændig håbløs, det var et rent held at vi i det hele taget fandt ud af at det var et vrag, for vi kunne ikke se en hånd foran os, så dykket blev afbrudt og de dårlige nyheder bragt til overfladen. Kursen gik nu mod det fly der skulle ligge meget tæt på, vragguiden påstod der skulle være 21m til bunden, men på alle positionerne opgivet, var der kun 15 og hvert fald ikke noget vrag, lidt deprimerende, men sådan går det jo engang imellem. Da vi gerne ville længere sydpå gik kursen nu mod Nyborg.

Onsdag 18/7

Vi startede i fin tid ud fra Nyborg for at komme ud til Dr. Eichelbaum (også kaldet Dr. Erik Baum) som nogle af os havde været på før. Vi fandt også vraget og fik afviklet 2 dyk for en del af besætningen på dette skib. Efter dykkene blev Spodsbjerg havn ringet op for at høre om hvilken dybde de kunne tilbyde, havnelodsen påstod nemlig kun 2.5m hvilket er i underkanten, dog kunne vi få at vide at der var et sted med 3-3.5 meter og der var plads til os, perfekt, så kursen hertil blev lagt. Vel ankommen til Spodsbjerg blev nye vejrudsigter og lign. trukket og planer blev lagt for dagen efter. Aftensmaden skulle have været svinemørbrad, men grundet disses meget alternative lugt blev det skrottet, og Thomas gik igang med at opfinde en ny ret. Provianteringen begrænsede sig nemlig kun til pølser, bacon, nogle grøntsager, flåede tomater og ris... Men hvad, der kan kreeres en særdeles velsmagende omgang pølseret ud af dette, så besætningen gik heller ikke denne dag sultne iseng.

Torsdag 19/7

Idag stod vraget Island, som minder meget om Dr. Eichelbaum, for skud. Her fik vi afviklet et godt dyk og kom også videre hen til "Den Omvendte" (Minestryger M36), men her var strømmen simpelthen for meget, så ikke flere dyk den dag, næste havn blev Bagenkop.

Fredag 20/7

Den sidste egentlige dag på turen, og dagen hvor vi også skulle have kutteren til Nyborg der var aftalt til at være byttehavn med holdet der skulle være afsted uge 30. Grundet strømforhold planlagde vi kun eet dyk idag, hvilket også gav os tid til at sejle helt til Nyborg og stadig være i havn i en fornuftig tid. "Den Omvendte" stod idag forskud, og alt var simpelthen perfekt. En perfekt skud på vraget, og første holdet (atter Thomas og Lars) kom hurtigt i vandet. Hunden stod lige ved siden af den ene skrueaksel, så det kunne næsten ikke være mere perfekt, undtaget lige det garn der stod kun ca. 1 meter fra vraget... Det skulle man lige sørge for at undgå. Efter påbindingen begyndte vi at svømme på dækssiden af vraget. Sigen var fin og strømmen kun ganske svag (strømmen kom ind på bunden af vraget så man lå i fin læ på dækssiden). Efter alle der ville ivandet havde haft et godt dyk, skulle hunden hives op, og her skulle det satans garn så drille, for på trods af forsøget på at undgå det, så havde hunden alligevel fået fat i garnet, så det kom med til overfladen. Nicolai tog straks en kniv og fik hunden skåret fri og vi kunne begynde sejladsen mod Nyborg. Stemningen var høj blandt besætningen, men det skulle vise sig at det hurtigt aftog... og pludselig sad Thomas alene tilbage på broen, resten af besætningen lå enten på dækket eller var gået på køjen, men hvad gør det når vejret er perfekt og søen stille.

Vel i havn var stemningen atter høj, Thomas hoppede i vandet for at sikre at der ikke var noget garn i skruen eller lign. da vi havde opserveret et lidt forhøjet tryk på gearet, men heldigvis ikke noget. Efter lidt roden i maskinen for at se om vi kunne skifte filteret på gearet endte med at slangen til lænsepumpen knækkede, så Nicolai og Per blev godt møjet til for at få skiftet slangen ud med noget andet vi havde liggende.

Efter alt reperation på kutteren var veloverstået og vi atter kunne lænse skulle vi fejre en rigtig god tur med kutteren, desuden havde Lars fødselsdag, så der var jo ekstra at fejre. Misforståelser eller fejlkommunikation havde medført at den nye besætning først ville komme til kutteren sent næste eftermiddag, så der var heller ikke nogen grund til at holde tilbage. Vi havde jo masser af tid til at hvile og få gjort kutteren klar til næste hold.

Lørdag 21/7

Afslutningsdag, vi fik en god omgang morgenmad og så blev alt ellers ryddet op, Lasten blev gjort rent, dækket blev skruppet, skurret og spulet og styrehuset var igen fint og rent. Efter alt dette var ordnet skulle tiden blot slås ihjel, en del var henne og besøge ishuset, en stor is med 4 kugler, guf, syltetøj og softice gør sig ganske glimrende som frokost. Dog var det ikke alle der kunne klare mosten, så Louise endte med at smide is i skraldespanden! :-O

Efter mange timers ventetid mødte Karsten Thygesen op (lørdag er IKKE en god dag på motorvejene, slet ikke omkring Vejle), jeg havde fået mine forældre til at komme og hente mig, så selvom alting havde gået i tomgang steg pulsen hurtigt da der var biler og udstyr der skulle pakkes ud og pakkes.

Selvom vejret ikke havde været perfekt viste det sig at der omkring Fyn og Langeland er mange muligheder for at finde gode dykkermuligheder. Da der ikke er meget vand er bølger sådan set ikke det store problem, dog skal der lige kigges grundigt på farvandsvæsnets prognoser for strøm, for hernede står der nemt over 2 knob i de først de 10 meter fra overfladen, og det kan ikke lade sig gøre at afvikle et dyk forsvarligt i så stærk strøm. Men et enkelt dyk om dagen burde nemt kunne planlægges hernede.

Til oplysning kan endvidere siges at Storebæltsforbindelsen gerne vil modtage information når vi dykker i området, de kan så hjælpe med at dirigere de mange store skibe i fornuftig afstand fra os, og kan undgå nogle trælse situationer hvor vi kan være i tvivl om de har set os. Så til fremtidige ture herned, meld ind når der dykkes og husk at melde fra når man atter er væk, de sætter pris på informationen og det er til alles glæde.

Alle dem der havde kamera med på turen, husk lige at få dem lagt på hjemmesiden! Hvis ikke I kan gøre det, så sig til, jeg vil gerne hjælpe med det.

Tak for en rigtig god tur.

Thomas

Ombord var: Skipper: Nicolai
Besætning: Louise, Pernille, Jostein, Lars, Jan, Per, Søren Meng og Thomas.