Børneattester

I 2005 blev det lovpligtig for foreninger at indhente børneattester på alle instruktører og hjælpere, som har ansvar for børn og unge under 15 år i klubben. Selvom vi ikke har ret mange børn i klubben – så gælder reglerne også for os.

På generalforsamlingen i september 2005 blev vores vedtægter tilpasset disse nye regler, og det blev ligeledes besluttet at bestyrelsen skulle arbejde videre med retningslinier for, hvordan vi vil håndtere disse regler her i klubben.

I bestyrelsen har vi – enstemmigt – vedtaget, at vi vil indhente børneattester på alle instruktører samt på alle som hjælper med uddannelsen i klubben. Ligeledes indhentes attester på de, som afholder prøvedyk i klubregi – altså i klubbens svømmehalstid. På turer, hvor der deltager børn uden forældre, skal der være indhentet attest på turlederen. På turer med Lappedykkeren-III er det ofte skipperen, som er turleder. Der indhentes derfor også attester på skipperne.

Det vil altså sige, at hvis du ønsker at deltage i ovennævnte aktiviteter, så skal du tage kontakt til bestyrelsen, som så herefter klare det praktiske omkring indhentelse af attest på dig.

Det er samtidig besluttet, at der indhentes børneattester på bestyrelsen. Dette er allerede sket.

Den praktiske håndtering af attesterne ligger efter beslutning i bestyrelsen hos medlemskassereren – Kirsten Jensen og formanden - Jan Kisak Rasmussen. Positive attester må i henhold til loven ikke komme til offentlighedens kendskab. De vil derfor alene blive ekspederet af disse personer.

Såfremt vi modtager attester med bemærkninger, vil disse blive håndteret i samråd med DIF, hvor vi er medlem via Sportsdykkerforbundet. De har beredskab som står til rådighed med råd og vejledning i forbindelse med disse sager. I henhold til vores vedtægter vil en positiv attest medfører omgående bortvisning fra klubben. Årsagen til bortvisningen vil dog ikke kunne offentliggøres på grund af reglerne i lovgivningen.

Blanke attester bliver opbevaret sammen med indmeldelsesblanketterne.

Bestyrelsen er herefter af den opfattelse, at vi lever op lovens regler om indhentelse og håndtering af børneattester. Men som det også blev debatteret på generalforsamlingen, så er dette jo ikke nogen garanti for, at der ikke kan ske overgreb på børn i klubben. Det kræver jo at personerne er dømt for overgreb for at det fremgår af attesterne.

Det er derfor vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvad der sker omkring de børn, som færdes i klubben. Skulle du få en konkret mistanke til at medlem, så er det vigtigt at du omgående tager kontakt til bestyrelsen, som så vil tage over på den videre dialog.

Alt dette kan jo godt lyde vældig mistroisk, og det har da også en meget negativ klang at vi skal til at gå og holde øje med hinanden, men rent faktisk er det jo ikke anderledes end det altid har været. Vi skal passe på hinanden og være med til at personer, som er til fare for andre, holdes ude af klubben.

Kalender

Last month May 2012 Next month
M T W T F S S
week 18 1 2 3 4 5 6
week 19 7 8 9 10 11 12 13
week 20 14 15 16 17 18 19 20
week 21 21 22 23 24 25 26 27
week 22 28 29 30 31

Kontakt os

Navn (*)
Du skal angive navn
Din e-mail (*)
Du skal angive din e-mail adresse
Emne (*)
Angiv venligst et emne
Besked (*)
Beskeden har intet indhold? Ret venligst.
Antispam kode Antispam kode
Forkert kode